Bag applaus studio finder man Agnes Bjerre, som er uddannet designer fra Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi i København.

Agnes startede applaus studio i 2019 og har siden specialiseret sig i at skabe sanselige rum, scenografi og interiør til børn. Hun har bl.a. designet en række tv-studier til DR ULTRA og RAMASJANG. Agnes har også arbejdet på flere film og var i 2021 kostumedesigner på filmen “Hvidstengruppen 2 - De Efterladte ”.

Med øje for detaljer og en dyb forståelse af, hvordan rum og miljø kan påvirke vores oplevelser, skaber Agnes rum, der ikke kun er æstetiske, men som også vækker nysgerrighed og taler til alle sanser. Agnes arbejder i krydsfeltet mellem kunst og design. Hendes baggrund som modedesigner har givet hende et stort kendskab til tekstile materiale og tilfører hendes designs et taktilt, varmt og poetisk udtryk.

Om

Vision

applaus studio ønsker at skabe værdi for børn gennem sanseligt design, scenografi og indretning. 

Vi vil skabe en pause fra hverdagens travlhed gennem rum, der giver mulighed for at undre sig, være nysgerrig og bruge sin fantasi.


Sådan gør vi

Hos applaus studio tror vi på, at hver kunde er unik og derfor skræddersyer vi vores løsninger så de passer perfekt til dig. Derfor starter vi altid hver enkelt opgave med grundig research og en god snak med dig om dine ønsker og behov. Vi prioriterer en god dialog og sparring løbende gennem hele processen.


Bæredygtighed

Hos applaus studio tror vi på, at alle valg har betydning på den lange bane. Vi er derfor meget bevidst ang. valg af fx. materialer og genanvendelse.

Derudover er det vigtigt for os, at vi kan stå inde for alle samarbejdspartnere og kunder.